Fra Kongens Nytorv M og retur går den 4 km lange tur gennem 1700-tallets Frederiksstaden. På kortets stop er der alle steder information, fortællinger og historiske billeder. Åben kortet i Google Maps.

Tekst, kort og foto: Per Vad

Da store dele af København gik op i flammer i 1728, var det planen, at byen skulle genopføres med luftige og lige gader, men de store planer løb ud i sandet. Den indre by stod snart som før med snævre, overfyldte og uhumske gader, der lugtede af menneske- og dyreefterladenskaber og gav gaderne navne som Pisserenden (Larsbjørnsstræde), Skidenstræde (Krystalgade) og Skidenplads (Nørreport). Uden for det gamle København blev der planlagt en ny bydel til de rige og magtfulde: Frederiksstaden.

Bydelen var en arkitektonisk hyldest til enevældskongen. Den blev finansieret af sukkerstads og slaveblod og blev i høj grad tegnet af hofarkitekten Nicolai Eigtved. Hvis man går en tur gennem kvarteret, der stadig er betydeligt “finere” end indre by og brokvartererne, bliver man konstant mindet om kongens magt og vælde og datidens store erhvervsmænd, der tjente deres penge på trekanthandlen med slaver og sukker.

Den gratis, guidede tur gennem Frederiksstaden kan du hente i Google Maps her. Ved alle stoppene er der historiske billeder, fortællinger og informationer om bygninger og gader.

Hvis du vil læse lidt mere om Eigtved og rokokostilen, har jeg lavet et par afsnit om det længere nede i indlægget.

Den nye sukkerindustri, der opstod i løbet af 16-1700-tallet i Europa, var uløseligt forbundet med slavehandelen, som Danmark deltog i fra 1660’erne til begyndelsen af 1800-tallet. På porten til Nyhavn 11 står en lille figur og bærer to sukkertoppe i sine hænder. Den stammer fra Römers Sukkerraffinaderi, der blev oprettet i 1754
Amaliegade 9 ligger underligt tilbagetrukket og klemt mellem de to nabobygninger. Huset er i virkeligheden baghuset til et forhus – der aldrig blev bygget. Det var en klausul for at få skattefrihed, at grundene skulle bebygges indenfor fem år. Nogle grundejere startede med baghuset, men i dette tilfælde blev der aldrig bygget mere end det.
De fornemme huse i Amaliegade skulle være grundmurede, men i baggårdene måtte der godt bygges med bindingsværk. I baggården til Amaliegade 21, på hjørnet af Fredericiagade, findes endnu et eksempel på 1700-tals bindingsværk. Det er den såkaldte Morten Farums gård, der var ét af de allerførste byggerier i Frederiksstaden.
Som en del af planen for Frederiksstaden, blev der opført to store palæer, hvor Bredgade krydser Frederiksgade. Palæerne blev tegnet af arkitekten Johann Gottfried Rosenberg, der tegnede to identiske bygninger, der var hinandens spejlbilleder, og understregede Frederiksstadens vigtige akse mellem Amalienborg og Frederiks Kirke. Dette er den ene af bygningerne.
Indsamlingsbøtte i Garnisons Kirkes mur. For den enevældige konge var det vigtigt, at folket kom i kirke. ”Folket” inkluderede Københavns mange soldater. Men Kastellets kirkesal var for lille. Derfor besluttede Frederik 4. (1699-1730) tidligt i sin regeringstid at bygge dels en rigtig kirke i Kastellet, dels en kirke til resten af byens garnison. Resultatet var Garnisons Kirke, der stod færdig i 1706.

Hvem var Nicolai Eigtved, og hvad er rokoko?

I en mur på Frederiksgade er der en mindeplade for Nicolai Eigtved. På Sankt Petri Kirkegård står resterne af hans gravsten, der blev delvist ødelagt ved Københavns bombardement i 1807. Men intet sted kan man finde et portræt af manden, der er en af Danmarks historiens største arkitekter, og som førte rokokostilen til Danmark.

Rokokoarkitekturen havde en ret kort levetid – fra 1740-1770. Den er både en videreførelse af og en reaktion mod barokken. Den byggede videre på barokkens dekorative tendenser, men i modsætning til barokkens tunge, mørke og svulstige arkitektur begyndte man nu at bygge i en overdreven, let og elegant stil med brug af lyse, raffinerede farver. Rokokoen tilførte arkitekturen et anstrøg af ynde og fantasi. At gå en tur i Frederiksstaden er et studie i rokoko, men du kan også finde barok og klassicisme at sammenligne den med.

Frederiksstaden og Amalienborg er optaget i den danske Kulturkanon. Pladsen var tænkt som arkitektonisk centrum i den nye bydel og som pragtramme om statuen af den enevældige konge. De fire palæer var private residenser opført af fire adelige godsejere efter en fælles plan af Eigtved. Foto: copenhagenbycosedis

Eigtved blev født i 1701 i Haraldsted Sogn, hvor hans far var fæstebonde under Skjoldenæsholm. Han blev døbt Niels Madsen, men tog senere navnet Nicolai Eigtved, hvor efternavnet er taget efter fødegården. Han fik en gartneruddannelse og blev gartner ved Frederiksberg Slotshave.

I 1722 fik han rejsepas, så han kunne arbejde i udlandet og blev løjtnant i Ingeniørtropperne. Under en militærøvelse mødte han i 1730 den danske udenrigsminister Poul Vendelbo Løvenørn. Løvenørn, der også er fra små kår, præsenterede Eigtved for Christian den 6. som en potentiel dygtig arkitekt. Og Løvenørn sørgede også for, at Eigtved fik penge til en dannelsesrejse i Europa. Efter tre år vendte han hjem med inspiration fra store europæiske rokokobyggerier.

Og i 1735 blev Eigtved udnævnt til kaptajn af Fortifikationen, siden udnævnt til hofbygmester, kirkeinspektør og oberst. Det byggelystne kongepar gjorde, at Eigtved fik mange opgaver i de år. I København medvirkede han ved opførelsen af det første Christiansborg Slot, hvor blandt andet Marmorbroen og de to pavilloner er blandt hans værker. Og da Frederiksstaden blev grundlagt i 1749, var Eigtved den ledende byplanlægger og stod bl.a. bag Amalienborgs palæer.

Eigtved døde af en blodprop i 1754, mens han var ved at lave ændringer og færdiggøre Frederiks Hospital i Frederiksgade. Da der var rejsegilde for hospitalet, var det lidt af en byggeskandale, da der for eksempel ikke var tænkt på at lave en operationsstue.

Bygningen hvor Danmarks Designmuseum ligger er opført som Frederiks Hospital. Eigtved døde af en blodprop under arbejdet med at rette op på manglerne ved byggeriet.

Eigtveds enke, Sophie Christine Walther, blev efterladt i ret trange kår, for godt nok blev hun tilgodeset med en pension på 300 rigsdaler, men hendes investering i marmorbrud i Norge viste sig efter et par år at være værdiløs, og hun gik mere eller mindre til grunde.

Kilder

Kilde: Lex.dk, Wikipedia og Dansk Arkitektur Center og andre

Andre kort med gratis, guidede ture

Jeg har lavet en række kort med interessante ture i København, hvor du kan opleve andre bydele eller gå i fodsporene på fx Kirkegaard, Gasolin eller BZ’erne. Jeg har også indlæg, der inspirere til at tage på nogle af de ruter, man kan blive guidet på med gratis app. Det finder du alt sammen her.