Koret rummer både information, og historieske billeder fra turens gader og seværdigheder. Åben kortet i Google Map.

Kort, tekst og foto: Per Vad

Nørrebro er sidegader, der er fortovenes svar på Stan Getz’ jazzsaxofon. Det er døde filosoffer, gavlpoesi og skønne, skjulte gårdhaver. Det er historien om toiletpasseren, der hjalp et barn til verden på stengulvet på toilettet på Israels Plads. Det er drikkevand fra Søerne, der smagte af latrin og lighus, når det kom ud af hanerne i Frederiksstaden. Det er blod og brosten. Det er koraner, biler og gader i brand. Det er politihelikoptere, der angriber et ungdoms- og arbejderhistorisk hus. Og det er fire jyder i en bil på vej til en koncert i Forum, der overfaldes og stikkes ned af en narkobande. Det er ifølge Time Out ”World’s Coolest neighbourhoods 2021”. Det er en arkitektonisk perlekæde af gammelt og nyt fra historicistisk og nationalromantisk 1800-tals byggeri over funktionalisme til et hus i asiatisk lanterne-stil, hvor kvarterets unge lærer at sparke efter hinanden. Det er multietnisk og multikulturelt. Det er parker startet af lokale, gader opkaldt efter vikinger og en plads, der snart navngives efter et land, der kæmpes for at etablere. Det er latinerkvarteret og Little Baghdad. Det er en valgkreds, hvor anden vælger i 2022 stemte til venstre for Socialdemokratiet. Og det er en bydel, der er en gåtur værd.

Jeg har trådt både mine barnesko, plateausko, Moon Boots og hvide sneakers tynde i Nørrebros gader og kommer også til at krydse de mere og mere bilfri gader med gangstativ. Og nu har jeg så lavet et kort med en fem km rute med en masse små stop, der starter ved Nørreport, ender ved Nørrebro Station og viser alt det, Nørrebro er. På kortet er der både information, fortællinger og historiske billeder om gaderne og de små stop.

Siden 1500-tallet har der været en vejforbindelse fra Københavns indre by til Nørrebro, på det sted hvor Dronning Louises Bro ligger i dag. Den nuværende bro, der er fra 1887 og opkaldt efter Christian den 9.’s dronning, blev tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907). I baggrunden ses Irmahønen. Siden 1936 har hønen lagt æg syv gange i minuttet og i 1953 begyndte den også at bruge næbbet.
Går du ind ad porten til Blågårdsgade 14, kommer du ind i en fantastisk beboerdrevet gårdhave med En rosenpergola, et orangeri og en labyrintisk bøgehæk, der ligger rundt om Bethlehemskirken fra 1879, der i dag bruges af Evangelisk-Luthersk Mission
Ligesom Blågårdsgade er Blågårds Plads opkaldt efter lystslottet Blågård, der en gang lå her. Fra 1828 til 1898 lå her Anker Heegaarde store jernstøberi. Men i 1912 blev der anlagt en forsænket plads med 22 skulpturer af Kai Nielsen. Ikke alle var begejstrede for pladsen, og i folkemunde fik den øgenavne som “stenødet”. På Nørrebro stemmer 23 procent af vælgerne på Enhedlisten. Baren og spillestedet Kropoteket, der ligger på hjørnet af Blågårds Plads, er et godt sted at møde nogle af dem.
En lang række store danske personligheder ligger begravet på Assistens Kirkegård. Jeg har valgt at gøre holdt ved den danske danske filosof og teolog Søren Kierkegaards grav. Kierkegaards tanker handler om vores liv og den måde, vi ser os selv på. Han pegerede på det, som adskiller dig og mig fra dyr: Dyr lever efter deres natur; de har ikke en fri vilje til at vælge mellem rigtigt og forkert, hvorimod vi mennesker hele tiden kan vælge, og det forpligter. Ifølge Kierkegaards filosofi kan man leve viljeløst som “spidsborgeren” eller vælge en af eksistensens tre måder – tre ”stadier” – at leve sit liv på. De går fra det overfladiske og livsnydende, han kalder ”det æstetiske” over det ”etiske”, hvor du opfører dig pænt og lever ordentligt, til den højeste form for tilværelse – ”det religiøse.” Du kan læse mere om Kirkegaard og få en tur i hans fodspor i et andet blogindlæg.
“Dine penge mig i røven” står der på gavlen, du kan se fra Assistents Kirkegaard og Nørrebrogade. Det er en graffitti af den ukendte graffittikunstner Spyo. Andre af hans kendte gavlsentenser er “Stop jyden” og “Bare rolig vi fra myndighederne”. Det er graffitispoesi, der er så kendte og elskede af mange københavnere, at manden bag i 2018 blev kåret som ”Årets københavner” af Politiken og dens læsere. Spyo er født sidst i 1970’erne og har malet på gavle og mure i mere end 20 år. Han har hund, er dyreven og drikker havremælk. I de seneste ti år har han barberet sit liv ned til det absolut nødvendige: ”Jeg ejer ingenting, jeg bor i en campingvogn, jeg betaler ikke skat, har ikke NemID, jeg har ingenting. Jeg gider ikke have noget som helst med systemet at gøre,” fortalte han Politiken i anledning af kåringen til årets københavner. Hvis du er til graffiti har jeg lavet en rute rundt til tags, thow-ups, pieces og gavlkunst i Nordvest.
Ungdomshuset på Jagtvej 69 var oprindelig opført i 1897 af arbejderbevægelsen som Folkets Hus. Ejendommen blev i 1982 købt af Københavns Kommune, der gav brugsretten til autonome grupper med de såkaldte BZ’ere i spidsen, og bygningen blev taget i brug som ungdomshus. Men i 1999 vedtog Københavns Kommune at lukke den nedslidte ejendom, og året efter blev huset overdraget til en fond, som i 2001 solgte det videre til frikirken Faderhuset, der fik tilladelse til at rive det ned. Politiet ryddede ungdomshuset den 1. marts 2007, hvilket resulterede i demonstrationer, hærværk og anholdelser, hvor 714 unge i løbet af de følgende dage blev arresteret. Få dage efter rydningen rev frikirken bygningen ned. Planen var at opføre et nyt forsamlingssted til kirkens aktiviteter, men dette skete aldrig. I 2010 solgte Faderhuset tomten videre. Grunden ligger stadig ubrugt hen. Hvis du vil gå en tur i BZ’ernes fodspor og have deres historie, så har jeg også lavet sådan en rute.
Pladsen med hjertet, hvor der på søjlen er graveret ”Vi vil leve sammen” på forskellige sprog, hedder Aksel Larsens Plads. Det er i forlængelse af den plads, Teknik og Miljø udvalget på Rådhuset har beslutte, at man skal navnegive området Palæstina Plads.
Den Røde Plads er begsyndelsen på Superkilen. Konceptet bag Superkilen blev udviklet af kunstnergruppen SUPERFLEX i samarbejde med arkitektgruppen BIG og landskabsarkitektfirmaet Topotek1. Men designet krævede også direkte involvering af lokale beboere. Og SUPERFLEX rejste med fem forskellige grupper til henholdsvis Palæstina, Spanien, Thailand, Texas og Jamaica for at anskaffe de nominerede genstande og installere dem i parken. Superkilen er opdelt i tre zoner, der er forbundet med en lang gangsti og cykelbane. Zonerne er opdelt i farvekoder, der begynder med Den Røde Plads, der præges af russiske og kinesiske neonskilte, men også et jamaicansk lydsystem, cirkulære gynger fra Irak og en boksering fra Thailand. Ved siden af, er Den Sorte Plads et mere intimt rum og samtidig bemærkelsesværdig med de dynamiske hvide linjer, der er spredt udover pladsens blækkede jord. Til sidst er der Den Grønne Park mellem græsklædte skråninger, pavilloner, konstaterende bænke og gårdlamper.

Flere gratis ture

Jeg har en side med kort med historiske og kulturelle ture, du er velkommen til at hente frit og gratis. Nogle af dem har jeg selv lavet; andre henviser til app’s med gratis guide og kort.