Enghavevej 21 i dag. Det var her, Dagmar Overby blev arresteret den 2. september 1920. I første omgang blev hun sigtet for overtrædelse af § 213 – vanrøgt. Men sagen udviklede sig snart til Danmarks største seriemordersag. Du kan følge i hendes blodspor på dette kort.

Af Per Vad

På Enghavevej står den grønne gitterlåge åben ind til det lille indhak, der huser fire opgange. Normalt er her et gårdmiljø med borde og bænke omgivet af store plantekummer. Men i dag er møblerne stablet op for at give plads til håndværkernes gummiged og en affaldscontainer med jord, cement og byggeaffald. En ung fyr i et par shorts, der går ned over knæene, kommer trækkende ind i gården med sin cykel, låser den og går ind i opgangen til Enghavevej 21. Jeg følger ham med øjnene, men er ikke morbid nok til at blive stående i håb om at se, hvorvidt han dukker op i vinduet til første sal til venstre. Det var i den lejlighed, at barnemorderen Dagmar Overbys blodspor endte.

“Adoptionsforældre ønskes til en lille pige på 3 uger. Helst et kristent hjem med masser af omsorg og nærvær. Billetnummer 234,” havde der stået i den rubrikannonce, Karoline Aagesen havde indrykket i Aftenposten i august 1920.

Den 24-årige, ugifte kvinde havde fået et barn, hun ikke havde mulighed for at tage sig af. Hun var så kommet i kontakt med Dagmar Overby, der for 300 kroner lovede at tage sig godt af den lille nyfødte. Og Dagmar havde stået og vugget barnet i favnen, set kærligt på det og sagt, at hun ville tænde op i kakkelovnen, så den spæde pige kunne få det dejligt varmt.

Men Karoline fortrød, og tre dage senere vendte hun tilbage for at få sit barn igen. I første omgang var der ingen, som åbnede, så Karoline kom tilbage flere gange, gik rastløst rundt i gården og ventede på trappen. Til sidst åbnede en mand døren og lukkede hende ind i den lille toværelses lejlighed på første sal på Enghavevej 21. Inde i lejligheden blev hun vist ind i stuen, hvor der hang indrammede billeder på væggen over sofaen, stod en kakkelovn i hjørnet med en drengefigur i porcelæn på toppen, og ved et spisebord i midten af stuen sad Dagmar. Men der var ikke noget barn.

Det lykkedes ikke Dagmar Overby at overbevise Karoline om, at Dagmar havde givet den lille pige til en ukendt kvinde på Istedgade. Og da politiet kom, fandt de den lille piges tøj i lejligheden og knoglerester efter hende i kakkelovnen.

Stuen på Enghavevej 21 med kakkelovnen i hjørnet, hvor politiet i asken fandt knoglerester fra Karoline Aagesens lille barn.

Under retssagen indrømmede Dagmar Overby, at hun samme aften, som hun havde taget imod barnet, havde dræbt hende. Hun havde klædt den spæde pige af, lagt hende med hovedet nedad i barnevognen og bundet en snor stramt om pigens hals. Så havde hun lagt et stykke sækkelærred hen over barnet og sat sig i sofaen og ventet på, at barnet skulle dø. Derefter havde hun ladet hende ligge natten over i en fletkurv og om morgenen brændt hende i kakkelovnen.

Karolines datter var det sidste af en lang række børn, som Dagmar Overby havde taget i pleje for penge og siden dræbt. Pressen gav hende tilnavnet Englemagersken, og i retten fortalte hun om 16 børnemord, men det blev kun bevist, at hun over en femårig periode havde dræbt ni spædbørn på forskellige adresser i København.

Børnelig i latrinen, på loftet og i kakkelovnen

Englemageren slog sit første barn ihjel i 1916, da hun efter et mislykket forsøg på at drive en slik- og iskiosk på Holmbladsgade 26 på Amager var flyttet til Nørrebro i Jægersborggade 43 med sin datter Erna og sin voldelige og fordrukne mand Svend.

Manden havde sagt nej til at få et barn, så Dagmar annoncerede efter at adoptere et. Annoncen blev besvaret af en fraskilt mor, som ønskede at bortadoptere sin tre uger gamle dreng, Harry. Da Dagmar havde hentet drengen og aftalt at få 15 kroner om måneden i plejeløn, gik hun rundt i byen med ham i hans barnevogn. Til sidst endte de på en bænk på Assistens Kirkegård. Her sad Dagmar og blev usikker på, hvad Svend ville sige til en ekstra mund at mætte, så hun valgte at kvæle barnet i et navlebind og smide liget i et latrin på kirkegården. Bagefter gik hun hjem med den tomme barnevogn og fik Svend til at pantsætte den for 20 kroner.

Blodsporene efter Dagmar Overby går gennem Jægersborgsgade 43, Landemærket 10, Åbenrå 16, Mose Alle i Rødovre, Viktoriagade, Enghavevej 218, Lisbjerg i Jylland, Åbenrå 13 og Enghavevej 21. Jeg har lavet et kort på Google Maps med hendes københavnske adresser.

Fremgangsmåden med at brænde børneligene i kakkelovnen startede Dagmar Overby først på nogle år senere, da hun og familien var flyttet til Enghavevej 218. Her tog hun for 18 kroner om måneden imod en plejesøn, som hun samme dag kvalte og brændte i spisestuens kakkelovn. Indtil da havde hun skilt sig af med ligene på andre måder.

For eksempel druknede hun et plejebarn i et kar med vand i lejligheden på Åbenrå 16 og lagde det svøbt i lærred på en hylde i brænderummet. Da Svend klagede over den rådne stank, pakkede hun det stærkt forrådnede lig i sækkelærred og stoppede det ned under gulvbrædderne på det øverste loft i bygningen.

Avistegning af Dagmar Johanne Amalie Overby (født 23. april 1887, død 6. maj 1929) fra retssagen mod hende.

Da Dagmar Overby kom for retten, svingede hun i de tre dage, sagen varede, mellem at være koldsindig, uberørt, fortvivlet og en slags kåd munterhed. Hun blev erklæret for løgnagtig og overspændt, men fik ikke diagnosen sindssyg, og det lykkedes aldrig at finde et egentligt motiv til mordene. Var det pengemangel? Var det opvæksten i svær fattigdom? Var det, fordi hun som barn var blevet voldtaget af sin farfar? Var det, fordi hun var blevet afhængig af naftadråber og æter? Ifølge hendes forsvarer skyldtes drabene, at hun havde været “et redskab for et mangelfuldt samfund og for ligegyldige mødre.”

Hun blev dømt til henrettelse, men dommen blev ændret til livsvarigt fængsel. Hun afsonede sin straf i Kvindefængslet på Christianshavn og senere i Vestre Fængsel, hvor hun døde 6. maj 1929. Som direkte følge af sagen vedtog Folketinget i 1923 loven om tilsyn med plejebørn. Ifølge loven blev alle børn, der var født uden for ægteskab, omfattet af tilsynet, en ordning, der var i kraft helt til 1965.

Mange flere mord

Historien om Dagmar Overby er en af historierne i en serie, hvor jeg har kortlagt københavnske mordsteder og historier fra 1919 til i dag. Se oversigten og kortet med mordstederne.

Kilde

Wikipedia og DR