En af dem, der har udsmykket NordVests gavle og mure, er SpyO. Den her finder du på Rentemestervej. På mit kort med graffiti i Bispebjerg finder du både hans og mange andre graffiti.

Graffiti, tags, throw-ups, pieces, gavlkunst og Spyos gavlpoesi. Sammen med TV København har jeg været en tur rundt i Nordvest og set på graffiti. Tag med på turen her, eller brug kortet nedenfor til selv at gå på opdagelse i kvarteret.

Gå en tur gennem Norvest- fx fra Nørrebro Station til Bellahøj via Rentemestervej og gaderne der omkring.

Den røde tur går fra Nørrebro Station til Bellahøj, hvor det er let at få en bus. Undervejs er der gode eksempler på både tags, throw-ups, pieces og gavlkunst. På kortet er der med lilla markeret en håndfuld graffiti, der falder uden for ruten. Åben kortet i Google Maps

Graffitiens historie

Ordet graffiti (i ental graffito) stammer fra italiensk og betyder dekoration af mure. Man kan se hulemalerierne med deres tændstikmænd, der jager primitive gengivelser af dyr, som urtidens udgave af graffiti. Da arkæologerne udgravede Pompeji – der blev ødelagt af et vulkanudbrud i år 79 efter vor tidsregning – fandt de graffiti med politiske slogans og kærlighedserklæringer. På vikingeskibe som Osebergskibet er der kunstfærdige udskæringer i plankerne. Og op gennem historien har folk efterladt deres navn på de steder, de kom frem.

Folk med nogle år på bagen vil huske graffiti-memet “Kilroy was here”, der engang nok var det mest kendte graffiti. Det blev startet af amerikanske soldater, da de kom frem i Europa i slutningen af Anden Verdenskrig. Det sjove og særlige ved graffitien var ikke memet i sig selv, men alle de steder, man så det.

En historie fortæller, at under fredsforhandlinger i Potsdam-konferencen skulle Stalin på toilettet, og på badeværelset fandt han en “Kilroy was here”-graffiti og iværksatte en undersøgelse af, hvem denne Kilroy var.

I dag er det, vi som regel tænker på, når vi siger graffiti, den moderne graffiti, der dukkede op i New York i slutningen af 1960’erne som en del af popkulturen. En af fædrene var en græsk-amerikansk teenager, der gik rundt og skrev “TAKI183” alle mulige steder. Fyren hed Dimitrios, men blev kaldt Dimitraki – og det blev så TAKI, og 183 kommer af, at han boede på 183’ende gade i Washington Heights.

Nørrebro station på Nordre Fasanvej-siden ligger der en lille grøn lomme, der ud over at være hyggelig også rummer mange graffiti.

I Danmark begyndte graffiti at sprede sig i 80’erne. I ’83 fik dokumentarfilmen “Style Wars” premiere, og den blev starten på Hip Hop-kulturen i Danmark. Hip Hop-kulturen står på fire ben: DJ-universet, breakdance, rap – og graffiti. I dag er graffiti både hærværk og kunst, hvor fejrede folk som Bangsy og HuskMitNavn udstiller på museer og tjener millioner på tryk med deres værker.

Tre typer graffiti – tags, throw-up og pieces

Der findes groft sagt tre typer af graffiti: tags, throw-ups og pieces. Bag Nørrebro Station er der masser af begge slags. Der er også udsigt til en Spyo-sentens.

Denne piece finder du i Glenteparken

Der findes groft sagt tre slags graffiti: Tags, Throw-ups og Pieces.

Tag: Den mest udbredte form for graffiti i dag. Et tag er en graffitimalers navn, og jo flere steder tagget optræder, jo mere respekt får maleren. Det er i høj grad et internt kodesprog i graffitimiljøet, og derfor ser mange andre det som grimt hærværk. Men taggerne har brugt flere år på at finde deres navn, og et tag er langt fra en tilfældig krusedulle.

Throw-up: Det er ligesom et tag, graffitimalerens navn, men med større bogstaver. Et throw-up betyder, at det er kastet hurtigt op på en mur, og der er for det meste kun brugt to farver. Det giver mere respekt end et tag, fordi det har taget længere tid at lave, men det er stadig meget hurtigere end at lave et rigtigt piece.

Piece: Et stort kunstværk – oftest med billeder, figurer og bogstaver, der ind imellem kombineres. Det tager tid at lave, og det kan man se på det. Et piece giver respekt, alt efter hvor flot det er, og henvender sig ikke kun til graffitimiljøet, men også til almindelige mennesker. Pieces er lettere at forstå og lettere at acceptere for dem, der ikke kender graffiti, fordi figurer er nemmere at forstå end skrifttegn, som man først skal finde koden til.

På et hegn på Thoravej finder du bl.a. denne flotte piece.

Pieces kan opdeles i en lang række typer. Her er de mest almindelige:

• Old stile – gammeldags throw-up med et funky og flippet look og farvevalg, hvor du kan tyde bogstaverne

• Wild stile – hvor bogstaverne er så viklet ind i hinanden, at du ikke kan læse, hvad der står

• Straight letters – hvor du kan læse, hvad der står

• 3D – Pieces i 3D

• Bluck Buster – Pieces der fylder hele væggen

• Rooftop, Rool down – sentenser og gadepoesi skrevet med store bogstaver øverst på muren

• Tegneserie- og satirestil

• Gavlkunst

På Nordre Fasanvej finder du dette maleri af Hornsleth
I gården bag Sjakket på Skaffervej finde du en hel del forskellig graffiti. Bl.a. denne og andre pieces.

Graffiti som utryghedsskabende hærværk

Nogle steder er der en stiltiende aftale om, at graffiti-stykker er ok. Der er også steder, der er direkte dedikeret til graffiti (f.eks. gang- og cykeltunnellen mellem Lygten og Mimersparken). Men den meste graffiti er ulovlig.

Stationer og S-toge er et klassisk sted at finde tags og thow-ups. Du finder da også mange på Bispebjerg station under broen.

Hvad hærværksgraffiti angår, taler man om ”teorien om knuste vinduer”. Det er en kriminologisk teori om, at når en enkelt rude bliver knust, eller der er tegnet en enkelt graffiti, så fører det til flere knuste vinduer og mere graffiti. Og det fører til en øget kriminalitetsrate i kvarteret.

En hollandsk forsker – Kess Keizer – har lavet nogle forsøg, der understøtter teorien. Han fjernede skraldespandene fra gaden to forskellige steder. Det ene sted var der graffiti. Det andet sted var der pænt og rent. Og der, hvor der var graffiti, smed folk deres affald på gaden, mens man ikke i samme grad svinede det pæne sted til. Han prøvede også med to postkasser, hvor han lod et par pengesedler stikke ud af brevsprækken. På den ene postkasse var der graffiti. Den anden var pæn og ren. Ved postkassen med graffiti stjal folk hyppigere pengene end fra den rene postkasse.

Et sted, hvor man i høj grad ser graffiti som hærværk og noget utryghedsskabende, er hos DSB. I 2023 brugte DSB 90 millioner kroner på at fjerne graffiti. På deres hjemmeside kan du læse, at ”En plet på toget er en plet på straffeattesten”.

En del af millionbeløbet er gået til at fjerne graffiti fra Danmarks største graffitigruppe Monsters Of Art – MOA. Deres graffiti er ofte store stykker med bogstaverne MOAS, der ses på siden af S-togene. Gruppen blev dannet af tre graffitimalere i 1991, men består i dag af over 80 graffitimalere og har forbindelser til grupper rundt omkring i Europa.

I graffitikredse har MOA respekt på grund af deres størrelse, forhistorie og frækhed. Men de er også kendte for at være voldsparate og for at lægge sig ud med andre graffitimalere. Flere af dem har været flere år i fængsel, og der er også nogle af dem, som har forbindelser til hooliganmiljøet omkring Brøndby IF. Når de er ude og male, bærer de altid noget over hovedet – en raidhue, en fastelavnsmaske eller en filtermaske. De har også tøj med, som de kan skifte til, efter at de har malet. Herudover maler mange i dag med handsker for at undgå fingeraftryk, og de bruger af samme grund stofnet og ikke plastikposer til deres spraydåser.

Faktisk er der opstået en hel industri, der specialiserer sig i at levere redskaber til graffitimalere – særlige dåser, man ikke kan sætte fingeraftryk på, dåser, der ikke larmer, og tøj, der kan vendes.

SpyO i NordVest

”Stop jyden” og ”Dine penge mig i røven”. Det er graffitisentenser, der er så kendte og elskede af mange københavnere, at manden bag i 2018 blev kåret som ”Årets københavner” af Politiken og dens læsere.

Hvis man hører til dem, der er fan af graffitikunstneren, der af offentligheden og politiet kun kendes under gadenavnet SpyO, så er NordVest stedet at gå rundt og se hans værker. For i den rigt graffitidekorerede bydel finder du en hel del af dem.

En af SpyOs mest kendte gavle finder du – selvfølgelig – i NordVest.

SpyO er født sidst i 1970’erne og har malet på gavle og mure i mere end 20 år. Han har hund, er dyreven og drikker havremælk. I de seneste ti år har han barberet sit liv ned til det absolut nødvendige:

”Jeg ejer ingenting, jeg bor i en campingvogn, jeg betaler ikke skat, har ikke NemID, jeg har ingenting. Jeg gider ikke have noget som helst med systemet at gøre,” fortalte han Politiken i anledning af kåringen til årets københavner.

Gavlpoetens mistillid til systemet og afstandtagen til materialistiske goder er tydelig at se på hans graffitisentenser rundt omkring i Nordvest. For eksempel kan du på Rentemestervej se hans sarkastiske graffiti ”Bare rolig, vi fra myndighederne”. ”Det her er mit, du kan beholde resten” står der på en mur på en P-plads. Og bag Nørrebro Station kan du læse budskabet ”Mette, du er ikke min statsminister.”

SpyO er ikke den store tilhænger af fast ejendom og materielle goder. Det kan man bl.a. se på en mur på P-pladens bag Demokratigaragen

Til Politiken udtrykte han det sådan her: ”Altså, jeg vil skide på, hvor mange penge du har, eller hvilket job du roder rundt i. Hvordan er du som menneske? Kan du møde andre i øjenhøjde? Hvis ikke, så er jeg da ligeglad med, at du har tre millioner på bankbogen, så er du røvsyg i mine øjne.”

Når SpyO vil lave en graffiti, så starter han med at cykle rundt i byen og finde flader, der egner sig. Om aftenen pakker han så nogle spande og sin fire meter lange malerstang og tager ud for at give byen og småborgerskabet en opsang serveret med sorte versaler. Han arbejder altid alene, uden vagter. Nogle gange har han stjålet materialerne og udstyret til sine graffititure, men ellers kommer penge til mad og maling fra lidt sort malerarbejde, fortalte han Politiken.

SpyO er heller ikke en stor fan af Inger Støjberg kan man se på en gavl på Birkedommervej

Politisk graffiti

Graffiti er i sig selv noget politisk. Det er tush- og sprayaktivisters forsøg på at erobre gaden tilbage fra de store firmaer, der har indtaget vores byrum med reklamer og kommercielle budskaber. Og så er der også graffiti-stykker, der i deres indhold er tydeligt politiske. Spyo-gavlpoesi er et eksempel. De mange ”Palæstina”-budskaber er et andet. Og Ungdomshusets hele facade nærmer sig et stort politisk graffitiværk.

Dødsmaskinen i Ungdomshuset på Rentemestervejs gård

Udendørs galleri med gavlmalerier

Nordens største open air galleri. Det kalder folkene bag gavlmalerierne på Møntmestergården. Gennem tre år skabte kurator Jens-Peter Brask og 16 kunstnere 16 kunstgavle på Rentemestervej og Møntmestervej. De otte gavle på Rentemestervej blev skabt i 2017 og 2018. De resterende otte på Møntmestervej er alle skabt i løbet af 2019.

På AB Møntens 16 gavle på Rentemstervej og Møntmestervej finder du Norden største gadegalleri med gavlkunst. Den her er malet af Timmi Mensah.

De 16 kunstnere er: HuskMitNavn, Roman Manikhin, Peter Birk, CMP, Mikael B, Jakob Tolstrup, Victor Ash, Boy Kong, Mad C, Timmi Mensah, Lady Aiko, Anders Brinch, Jon Stahn, Coline Marotta, Mason Saltarrelli og Dabs Myla.

HuskMitNavn

HuskMitNavn er født i 1975. Hans borgerlige navn er Jacob D. Lund. Han startede tilbage i 90’erne med at gå rundt med en sprayflaske og lave graffiti på fabriksbygninger og langs toglinjer. På et tidspunkt begyndte han at lave gadeplakater med sprittush, som han klæbede op rundt omkring. De var så gode, at folk begyndte at rive dem ned og tage dem med hjem. Derfor begyndte han at skrive HuskMitNavn – ligesom når man låner nogen noget og siger ”Husk lige adressen.”

Han ville gerne have været rigtig kunstner og søgte ind på Kunstakademiet, men kom ikke ind. Så han satte en annonce i Den Blå Avis, hvor der stod: ’Billedkunstlærer søges.’ Og en kunstinteresseret pensionist svarede på annoncen. Og Jacob begyndte at male i soveværelset i pensionistens lejlighed på Amager, hvor der gik to chihuahua-hunde. Pensionisten var kun lidt bedre til at male end Jacob var, men han lærte ham at købe maling, pensler, spænde lærreder op og andre gode praktiske ting.

På den ene side ville Jacob gerne være en rigtig kunstner, på den anden side var det sjovest at løbe rundt og lave graffiti. En dag fandt han en bog om popkunstneren Keith Haring, der har kombineret kunst og graffiti. Og med den inspiration fandt HuskMitNavn sin stil.

Find kortet

Kilder

Googlesøgninger omkring bl.a. Wikipedia om graffiti. Wikipedia graffitiordbog. Wikipedia om TAKI183. Politiken om MOA. Politiken om Spyo. Euroman om HuskMitNavn