Af Per Vad
I Advokatfirmaet Hedehøjs vindue er et lille skilt, hvor en Scooby Doo-agtig hund opfordrer hundeluftere til at samle op efter deres kæledyr. Firmaet bag den træbeklædte butiksfacade tilbyder primært juridisk bistand til ejendomskøbere og iværksættere. Men tilbage i 1992 blev erhvervslokalerne i Søllerødgade 33 brugt til at sprede socialismen, indtil nogle nazister sprængte en af aktivisterne i luften.
Klokken var lidt over 11 den 16. marts 1992, og Jørgen Lund var på vej på arbejde på Tidsskriftcentret, der var et venstreorienteret informations- og mødested. I Søllerødgade mødte han Henrik Christensen, der skulle på arbejde på Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade. De talte lidt sammen, inden Jørgen Lund cyklede videre mod Griffenfeldtsgade. Jørgen blev den sidste, der så Henrik i live.
”Henrik Christensen var dybt engageret i det politiske arbejde og kampen mod den yderste højrefløj, som de havde mange konfrontationer med op gennem 80’erne og starten af 90’erne. Han var 29 år, gift og far til en 4-årig dreng. Denne mandag var han mødt ind for at forberede et foredrag, han skulle holde om aftenen. Da han var kommet ind på kontoret, satte han kaffe over og gik derefter ud for at tømme postkassen. Han satte sig til rette med dagens udbytte ved sit skrivebord i baglokalet. Et af brevene var anderledes. En stor uforet kuvert på størrelse med en telefonbog. Der var danske frimærker på, adressen var håndskrevet, og den var lukket med to clips.”
Sådan beskriver mandemagasinet ’M’ det, der foregik, og fortæller videre: ”Da Henrik Christensen åbnede kuverten, lød et kæmpe brag. Bomben var så kraftig, at døren, vinduerne og en stor del af kontorets inventar fløj ud på gaden. Loftet over kontoret løftede sig 15 centimeter. Henrik Christensen havde ikke en chance. Han lå død tilbage, mens kontoret brændte ud. På væggen hang et ur, der var stoppet på grund af eksplosionen. Klokken var 11:32. Brandvæsnet nåede hurtigt frem, men på grund af de massive mængder vand, de brugte til slukningen, gik masser af tekniske spor til grunde. Politiet stod stort set på bar bund i efterforskningen.”
Hvorvidt det var en brevbombe, der sprang Henrik og socialisternes kontor i luften med trotyllignende sprængstof, ved man ikke med sikkerhed. Et postbud og andre vidnede, at kontoret havde fået en brevpakke. Men politiet har også arbejdet med en teori om, at de trotskistiske udbrydere fra partiet Venstresocialisterne i 1985 selv var i gang med at lave en bombe, der sprang i utide. Det er aldrig blevet opklaret, hvad og hvem der stod bag bomben. Men i flere omgange har der været teorier og informanter, der har peget på, at nynazister stod bag bomben.
“Vi kan meddele, at det var os, der anbragte bomben i Søllerødgade. Vi anser disse venstresnoede elementer for landsforrædere over for det danske folk. Derfor denne aktion, flere vil følge. Hilsen Frit Danmark K12,” stod der i et brev, politiet modtog kort efter eksplosionen.
Under Anden Verdenskrig var Frit Danmark navnet på en frihedsgruppe. Men Frit Danmark K12 var en nynazistisk gruppe, hvor K12 formentlig henviser til Karl Gustav 12., som svenske skinheads hylder som forbillede.
Frede Farmand, der var en dansk arkivar, fotograf og forfatter, mente, at det var Partiet Nationale, der stod bag bomben. Og tre måneder før bombedrabet havde han advaret politiet og fortalt, at han havde informationerne fra nazilederen Albert Larsen.
En tredje nazi-teori kom frem i 2013, hvor den tidligere nynazist skåningen Kim Fredriksson fortalte Ekstra Bladet, at den dansk-tyske nynazist Marcel Schilf fra netværket Blood & Honour stod bag bomben. Marcel Schilf havde i 1994 fået en straf på 20 dages betinget fængsel, efter at politiet fandt 500 gram af sprængstoffet TATP under en ransagning i hans lejlighed. Han led af cystisk fibrose og døde i 2001.
Flere mord
Bombehistorien er en af mange mordhistorier fra min kort med oversigt over københavnske mordsteder.
Kilde
Pers københavnerture 