Af Per Vad
I butikslokalerne i den herskabelige ejendom på Nørrebrogade 58 ligger i dag supermarkedet Weefood. Her kan du bekæmpe madspild og støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde ved at købe kolonialvarer, der nærmer sig sidste salgsdag og ellers ville blive smidt ud. Tilbage i 1951 lå her en filial af Landmandsbanken, der dannede ramme om en af dansk kriminalhistories mest spektakulære sager.
Året er 1951. Selvom kalenderen skriver 29. marts, er det stadig vinter i København, og flere steder ligger sneen i sammenskovlede bunker mellem bilerne. Ved skranken i Landmandsbanken på Nørrebrogade 58 står et bud fra den kommunistiske avis Land og Folk og venter på at blive ekspederet. Ude på gaden kommer Palle Hardrup, der under besættelsen var HIPPO-mand og hjalp nazityskerne, cyklende og stopper foran banken.
Palle er klædt i kedeldragt og tager nu også solbriller på og trækker en skimaske ned over hovedet. Den tidligere nazihåndlanger går ind i banken, skyder et skud op i loftet, der får alle til at kaste sig ned på gulvet, og går hen til kassen. Han smækker en taske ned på disken og kommanderer: “Tag det roligt. Kom pengene i mappen.”
Men da kassereren trækker sig tilbage, hæver Palle pistolen og skyder ham i brystet. Dødeligt såret falder bankmanden om på gulvet, og røveren vender sig mod filialbestyreren. Da han heller ikke parerer ordre, bliver han også skudt. Palle Hardrup opgiver nu røveriet og flygter på cykel til den nærliggende Griffenfeldsgade, hvor han prøver at gemme sig i en opgang. Men flere mennesker har set ham og viser politiet frem til hans gemmested. Og Palle Hardrup overgiver sig uden kamp.
Nogle dage efter drabet i banken bliver politiet kontaktet af en anden mand – Bjørn Schouw Nielsen. Bjørn fortæller politiet, at cyklen, som morderen var stukket af på, havde han lånt af ham, og nu ville han bare lige sikre sig, at han ikke blev sat i forbindelse med sagen bare på grund af cyklen. Men han blev impliceret. For politiet fandt ud af, at de to mænd var bekendte, der havde delt celle i Horsens Tugthus, hvor de afsonede lange domme for landsforræderi. Begge havde under afsoningen interesseret sig for orientalske religioner, yoga og hypnose.
Under forhørene af Palle Hardrup synes kriminalassistenten, at Hardrup virker underlig. Sammen med en overlæge i psykiatri og en doktor, der i årevis har forsket i virkningen af hypnose, leder kriminalassistenten en serie omfattende politimæssige, psykiatriske og psykologiske undersøgelser af omstændighederne omkring mordene.
Undersøgelserne får politiet til at udvikle en teori om, at Bjørn Schouw Nielsen efter løsladelsen, ved hjælp af blandt andet hypnose, havde fået Hardrup til at begå både røveriet og drabene.
Det lykkes politiet at overbevise landsretten og højesteret om, at Palle Hardrup begik forbrydelsen under påvirkning af hypnose. Palle Hardrup blev idømt tidsubestemt psykopatforvaring i Anstalten ved Herstedvester, mens Bjørn Schouw Nielsen blev dømt til livsvarigt fængsel.
Hvorvidt Palle Hardrup var under indflydelse af hypnose, blev der rejst tvivl om nogle år senere af Den Særlige Klageret. Det fik dog ikke Klageretten til at ændre nogle af dommene. Trods det blev de to dømte løsladt i 1967.
Bjørn Schouw Nielsen begik selvmord i sin lejlighed på Amager den 26. maj 1974 med cyankalium, 59 år gammel.
Hypnosemord-sagen er så spektakulær, at den har inspireret til bøger, tv-serier og film. I 2018 fik filmen “The Guardian Angel”/”Skytsenglen” premiere. I den engelsksprogede film, der er indspillet i Danmark og Kroatien, spiller Pilou Asbæk hovedrollen som kriminalassistenten. Man kan se filmen på Filmstriben.
Flere mord.
Fortællingen er en af de mange mordhistorier fra min kortlægning af mordsteder i København.
Kilde
Pers københavnerture 