
Uenighed om en spillemaskine fører til masseskyderi på Cafe Louise.
På Nørrebrogade 5 ligger i dag vintagebutikken Scoop, hvor du kan få seje støvler, cool håndtasker og flot genbrugstøj til overkommelige priser. Men da Cafe Louise lå her, kunne du få billige øl natten igennem -, men du kunne også få en kugle i hovedet eller en kniv i hjertet. I 2012 endte et værtshusslagsmål med et knivmord. Det har jeg skrevet om her. Og i 2006 var det et vildt skyderi, der endte med mord.
Tidligt om morgenen den 5. november 2006 kommer en 25-årig dansk-pakistaner ind på Cafe Louise. En uge tidligere har han været i et skænderi over en spillemaskine, og nu vil han have oprejsning. Han begynder at skyde vildt omkring sig på det tætpakkede værtshus. En bliver skudt i benet, en får et strejfskud på hånden, og en bliver ramt af fire til fem skud i brystet. Mens det lykkes lægerne at redde livet på manden, der blev skudt i lysken, så lykkes det ikke at redde den 24-årige asylansøger Mohamed Lafi al-Hamed. Den pakistanske flygtning er et tilfældigt offer, der bliver skudt i hovedet.

Ud fra optagelser fra bodegaens overvågningskamera efterlyser politiet to mænd. Den ene er en 18-årig mand, der få dage senere melder sig selv. Men efter omkring fire måneders varetægtsfængsel bliver han løsladt, og sagen mod ham droppes. Den anden er den 25-årige nydansker. Han slipper væk og flygter til udlandet. Men efter to år vender han hjem og melder sig selv.
Historierne om mordene på Cafe Louise er et af stoppende og en af historierne, som du finder flere af på mit kort over mordsteder i København og oversigten over mordhistorierne.
Kilde