Billedet fra hjørnet af Åfløjen og Frederikssundsvej er taget 12. juni 2024 – en måned efter at Elias Bukh Barlian faldt sammen her efter at være stukket ihjel af en 14-årig dreng.

Tekst: Per Vad

Åfløjen er et boligkompleks, der støder ud til Frederikssundsvej så langt ude ad den uendeligt lange gade, at området ligner provinsen. På hjørnet foran salonen, der tilbyder kreativ hårdesign, har folk i kvarteret lagt blomster. Og selvom det nu er en måned siden, at en teenager blev stukket ihjel her, er mange af buketterne stadig friske. Skråt overfor ligger en parkeringsplads, hvor bilerne står i skygge under træerne, der er vokset sig noget større siden dengang for fire år siden, hvor en ung mand blev skuddræbt i sin bil.

Den 14-årige knivmorder i Husum

Den 22. maj 2024 er en varm og solrig forårsdag, hvor temperaturen i København har bevæget sig op over 20 grader. Så den 15-årige dreng, der står og venter sammen med en 14-årig ven ved busstoppestedet, har kun en hvid t-shirt på. Hans 14-årige ven har en kasket på.

Imens sidder Elias Bukh Barlian i bussen på vej ud ad Frederikssundsvej. Da han cirka kvart over tre står af ved Åfløjen, bliver han mødt af de to drenge, der står og venter. Der opstår et skænderi mellem drengene, der kender hinanden. Skænderiet ender med, at den 14-årige dreng trækker en kniv og stikker Elias gentagne gange i brystet. Elias løber vaklende væk, men når ikke længere end til Åfløjen, hvor han falder om.

Et familiebillede af 15-årige Elias Bukh Barlian

I nærheden er der en gruppe unge, der plejer at hænge ud i kvarteret. Nogle af dem filmer det hele og deler videoen på internettet. En kvinde løber hen til knivofferet, der er styrtet om, og maser hænderne mod de kraftigt blødende knivsår. Men Elias er blandt andet stukket i hjertet, og på Rigshospitalet dør han. Efterfølgende bliver den 14-årige sigtet for drabet, og den 15-årige bliver sigtet for medvirken, og politiet opfordrer folk til ikke at dele filmen.

Åfløjen i Brønshøj-Husum var også kulisse for et drab fire år tidligere.

Kilde: Kosmopol og DR

Bandelikvidering med maskinpistol i Husum

Offerets gennemhullede bil køres væk af politiet efter bandemordet på Åfløjen 18. april 2020.

Den 18. april 2020 har en hvid Nissan Qashqai stået parkeret i nogle timer på P-pladsen på Åfløjen i Brønshøj-Husum. Inde i bilen, der for lidt over en uge siden blev stjålet fra en autoforhandler i Kastrup, sidder Foad, Khalid, Sharmake og Hamid og venter. De fire medlemmer af banden Loyal To Familia er svært bevæbnede, og ved et skyderi i Gadelandet i Tingbjerg har de bare to uger tidligere forsøgt at myrde tre medlemmer fra banden Husum-gruppen.

Denne onsdag vil de hævne en bandeepisode, hvor en 27-årig mand kort tid forinden var blevet kørt ned på et stisystem på Vestvolden. Og nu sidder de på P-pladsen og venter på en 22-årig mand. Da han kommer, tager de deres pistoler og automatvåben frem og gennemhuller hans bil. I alt bliver der affyret 28 skud.

Efter mordet på den 22-årige ræser de fire gerningsmænd væk i den hvide Nissan. Ad Hillerødmotorvejen kører de ud til et lille parkområde ved Klausdalsbrovej 308 i Herlev, hvor de sætter bilen i brand og kører videre i en mørk bil.

Parkeringspladsen på Åfløjen i dag fire år efter den voldsomme nedskydning.

Efterfølgende bliver Foad Mohamed Sahsah, Khalid Ismail Abaneh, Sharmake Guleid Farah og Hamid Reza Izedjoo idømt fængsel på livstid. Hamid Reza Izedjoo, der ikke er dansk statsborger, bliver ydermere dømt til udvisning efter endt fængselsstraf.n. Ad Hillerødmotorvejen kører de ud til et lille parkområde ved Klausdalsbrovej 308 i Herlev, hvor de sætter bilen i brand og kører videre i en mørk bil.

Efterfølgende bliver Foad Mohamed Sahsah, Khalid Ismail Abaneh, Sharmake Guleid Farah og Hamid Reza Izedjoo idømt fængsel på livstid. Hamid Reza Izedjoo, der ikke er dansk statsborger, bliver ydermere dømt til udvisning efter endt fængselsstraf.

Kilde: Ekstra Bladet og Ugeavisen.dk

Flere mordhistorier

De to mordsteder og historierne om mordene er nogle af de sager, der er markeret på mit kort over mordsteder i København. Du finder kortet og en liste med link til alle mordhistorierne her.