Kierkegaard for begyndere og en app, der går i hans fodspor

Kirkegaards filosofi for begyndere

Tekst og foto: Per Vad

Inden vi tager afsted på turen, så lad os lige få en hurtig indføring i Søren Kierkegaards liv og tanker.

Kirkegaards filosofi handler om vores liv og den måde, vi ser os selv på. De eksistentielle tanker blev 50 år senere i begyndelsen af 1900-tallet til den eksistentialisme, som filosoffer som Jean-Poul Sartre formulerede og gav navn.

Kierkegaard pegerede på det, som adskiller dig og mig fra dyr: Dyr lever efter deres natur; de har ikke en fri vilje til at vælge mellem rigtigt og forkert, og man kan ikke bebrejde dem deres måde at leve på. Hvorimod vi mennesker hele tiden kan vælge, og det forpligter. Vi har evnen til at modstå fx indre trang og ydre gruppepres og kan vælge vores måde at eksistere på. Og det skal man selvfølgelig gøre, mener Kirkegaard og klandrer det, han kalder ”spidsborgeren” for at gå søvngængeragtigt gennem tilværelsen og bare gøre sådan som andre forventer af ham i stedet for at tage stilling til sin eksistens og selv vælge sin tilværelse.

Kirkegaard gjorde som han prædikede. Man kan bedst illustrere det med et eksempel fra hans eget liv: Forestil dig, at du er en splejset fyr, der er lidt pukkelrygget og i det hele ikke er alverden at se til, men alligevel scorer du Regine Olsen, der er nationalbankdirektørens musikalske teenagedatter og byens bedste skår. Men selvom hun er dit livs kærlighed, og hun vil hjemsøge dine tanker og dit kød resten af dine dage, så hæver du forlovelsen. Fordi det over for Gud ville være en synd at have sex med hende.

Ifølge Kierkegaards filosofi kan man leve viljeløst som “spidsborgeren” eller vælge en af eksistensens tre måder –   tre ”stadier” – at leve sit liv på. De går fra det overfladiske og livsnydende, han kalder ”det æstetiske” over det ”etiske”, hvor du opfører dig pænt og lever ordentligt, til den højeste form for tilværelse – ”det religiøse.”

Det æstetiske stadium er den livsholdning, hvor du vælger ikke at forholde sig til livet. Man lader stemninger, nydelse og underholdning styre dit liv. Den måde at leve på ende ud i kedsomhed, æstetikeren indhentes imidlertid af kedsomhed, når det går op for dig, at valgene er ligegyldige.

Vælger du “det etiske”, har du valgt at følge gængs moral og almene etiske retningslinjer, hvor du opfører dig ordentligt. I hans hovedværk “Enten-Eller” repræsenteres det af den gode ægtemand og retsassessor Wilhelm. Hans liv er defineret af ansvaret og loyaliteten over for det andet menneske.

Når du når op til ”det religiøse”, så skelner guldalderfilosoffen mellem to former for religiøsitet: Først er der inderlighedens religiøsitet. Den er præget af den stille fromhed med regelmæssig kirkegang og bøn. I den anden, mere krævende og ophøjede ses Gud som et eksistentielt paradoks. Det er liv, der følger den Gud, der krævede af Abraham, at hun skulle dræbe sin søn Isak uden anden grund, end at Gud bad om det. Denne religiøsitet kræver af dig, at du springer ud på 70.000 favne vand, som Kierkegaard billedligt udtrykker det og selv praktiserede.

Den fynsk-københavnske tænker og teolog levede fra 1813 til 1855, og han blev bare 42 år gammel. Under en af sine utallige spadsereture i København faldt han pludselig om på gaden. Fire dage senere blev han indlagt på Det kongelige Frederiks Hospital, hvor han døde seks uger senere. I 2013 gennemgik lægen Kaare Weismann filosoffens sygehusjournaler og foreslog, at Kierkegaard døde af Potts sygdom. Det er en rygmarvstuberkulose, der fører til pukkelryggethed og senere til bl.a. lammelser i benene. Det sidste kan have været grunden til, at han faldt om på gaden. Selv hævdede Kierkegaard, at puklen på ryggen skyldtes, at han som barn var faldet ned fra et træ. At hans helbred var svækket forklarede han med, at han skrev hele dagen var optaget af at skrive.

Det med døden har den store danske filosof selvfølgelig også gjort sig mange dybsindige tanker om. Han sagde bl.a., at døden kan betragtes som en eksamen, der er lige svær for alle. Resultatet skal måles på det liv, man lever:

“Livets sidste Examen er lige svær for Alle. Det er ikke som ellers, at den lykkeligt Begavede har let ved at bestaae, den ringe Begavede svært, nei, Døden afpasser Prøven i Forhold til Evnen, o, saa nøiagtigt, og Prøven bliver lige svær, fordi det er Alvorens Prøve,” skrev han.

Tekst og foto: Per Vad

Jeg har med hjælp af appen”Click a Story” gået i Kirkegaard fodspor. Du kan du downloade appen på Google Play og til iPhone i App Store

En rundviser med en mørkegrøn baret på toppen af et hoved, der så ud som om, det hvilede i en rede bygget af et stort mangefarvet halstørklæde, stod og svingede med armene foran Døren Kirkegaards grav, mens han fortalte en lille flok følgere om filosoffens liv. Først holdt jeg mig lidt på afstand, men opgav at vente og gik hen til familie graven for at tage et par billeder og afslutte min egen tur rundt i den fynsk-københavnske filosofs og teologs liv.

“Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den,” skrev Søren Kirkegaard, og det gør det jo oplagt at vælge fx app’en Click a Storys lydguidede københavnerture, der bl.a. førte mig til kirkegården bag den gule mur.

Turen går fra hans barndoms hjem på Nytorv 2, hvor app’en glemmer at vise dig, at der i pladsens brolægning er præget et Kierkegaard-citat i rustfrit stål: ”Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini!,” står der.

Turen går videre gennem Klareboderne, forbi universitetet, ad Rosenborggade og ud til Assistent kirkegåd, mens audioen fortæller om guldaldertænkerens liv og filosofi.

Hvis man vil have lidt mere Kirkegaard kan jeg anbefale en tur til Det Kongelige Bibliotek. I Bibliotekshaven – der altid er et besøg værd – finder du en statue af filosoffen, og i Den Sorte Diamant-del af nationalbibliotekets udstilling med ”Skatte” kan du se nogle af håndskrevne tekster og noter. Det er også ved siden af Diamanten, at du finder Søren Kierkegaards Plads.

Og så spørger du sikkert: Jamen, hvad går hans så berømte filosofi så ud på? Jo, efter disse billeder fra turen giver jeg dig en kort og letforståelig introduktion til Kierkegaards tanker.

Kirkegaards filosofi for begyndere

Og så er vi kommet til spørgsmålet om, hvad hans filosofi går ud på?

Kierkegaards tanker handler om vores liv og den måde, vi ser os selv på. De eksistentielle tanker blev 50 år senere i begyndelsen af 1900-tallet til den eksistentialisme, som filosoffer som Jean-Poul Sartre formulerede og gav navn.

Kierkegaard pegerede på det, som adskiller dig og mig fra dyr: Dyr lever efter deres natur; de har ikke en fri vilje til at vælge mellem rigtigt og forkert, og man kan ikke bebrejde dem deres måde at leve på. Hvorimod vi mennesker hele tiden kan vælge, og det forpligter. Vi har evnen til at modstå fx indre trang og ydre gruppepres og kan vælge vores måde at eksistere på. Og det skal man selvfølgelig gøre, mener Kirkegaard og klandrer det, han kalder ”spidsborgeren” for at gå søvngængeragtigt gennem tilværelsen og bare gøre sådan som andre forventer af ham i stedet for at tage stilling til sin eksistens og selv vælge sin tilværelse.

Kirkegaard gjorde som han prædikede. Man kan bedst illustrere det med et eksempel fra hans eget liv: Forestil dig, at du er en splejset fyr, der er lidt pukkelrygget og i det hele ikke er alverden at se til, men alligevel scorer du Regine Olsen, der er nationalbankdirektørens musikalske teenagedatter og byens bedste skår. Men selvom hun er dit livs kærlighed, og hun vil hjemsøge dine tanker og dit kød resten af dine dage, så hæver du forlovelsen. Fordi det over for Gud ville være en synd at have sex med hende.

Ifølge Kierkegaards filosofi kan man leve viljeløst som “spidsborgeren” eller vælge en af eksistensens tre måder –   tre ”stadier” – at leve sit liv på. De går fra det overfladiske og livsnydende, han kalder ”det æstetiske” over det ”etiske”, hvor du opfører dig pænt og lever ordentligt, til den højeste form for tilværelse – ”det religiøse.”

Det æstetiske stadium er den livsholdning, hvor du vælger ikke at forholde sig til livet. Man lader stemninger, nydelse og underholdning styre dit liv. Den måde at leve på ende ud i kedsomhed, æstetikeren indhentes imidlertid af kedsomhed, når det går op for dig, at valgene er ligegyldige.

Vælger du “det etiske”, har du valgt at følge gængs moral og almene etiske retningslinjer, hvor du opfører dig ordentligt. I hans hovedværk “Enten-Eller” repræsenteres det af den gode ægtemand og retsassessor Wilhelm. Hans liv er defineret af ansvaret og loyaliteten over for det andet menneske.

Når du når op til ”det religiøse”, så skelner guldalderfilosoffen mellem to former for religiøsitet: Først er der inderlighedens religiøsitet. Den er præget af den stille fromhed med regelmæssig kirkegang og bøn. I den anden, mere krævende og ophøjede ses Gud som et eksistentielt paradoks. Det er liv, der følger den Gud, der krævede af Abraham, at hun skulle dræbe sin søn Isak uden anden grund, end at Gud bad om det. Denne religiøsitet kræver af dig, at du springer ud på 70.000 favne vand, som Kierkegaard billedligt udtrykker det og selv praktiserede.

Den fynsk-københavnske tænker og teolog levede fra 1813 til 1855, og han blev bare 42 år gammel. Under en af sine utallige spadsereture i København faldt han pludselig om på gaden. Fire dage senere blev han indlagt på Det kongelige Frederiks Hospital, hvor han døde seks uger senere. I 2013 gennemgik lægen Kaare Weismann filosoffens sygehusjournaler og foreslog, at Kierkegaard døde af Potts sygdom. Det er en rygmarvstuberkulose, der fører til pukkelryggethed og senere til bl.a. lammelser i benene. Det sidste kan have været grunden til, at han faldt om på gaden. Selv hævdede Kierkegaard, at puklen på ryggen skyldtes, at han som barn var faldet ned fra et træ. At hans helbred var svækket forklarede han med, at han skrev hele dagen var optaget af at skrive.

Det med døden har den store danske filosof selvfølgelig også gjort sig mange dybsindige tanker om. Han sagde bl.a., at døden kan betragtes som en eksamen, der er lige svær for alle. Resultatet skal måles på det liv, man lever:

“Livets sidste Examen er lige svær for Alle. Det er ikke som ellers, at den lykkeligt Begavede har let ved at bestaae, den ringe Begavede svært, nei, Døden afpasser Prøven i Forhold til Evnen, o, saa nøiagtigt, og Prøven bliver lige svær, fordi det er Alvorens Prøve,” skrev han.

Kilde: Jeg har ikke kæmpet mig gennem Kirkegaards værker, men har blot lyttet til fortælleren i Click A Story-app’en og læst en række artikler om ham. Fx Henning Nørhøjs artikel på kristendom.dk og denne artikel ”Kirkegaard for begyndere” i Kristeligt Dagblad.