Tekst og Foto: Per Vad
I lounge- og caféområdet på Waldorf Astoria i Washington DC sidder en ældre kvinde, der ligner en restaureret hippie, og spiller harbepfor gæsterne, der sidder i dybe, kongeblå sofaer og sipper kaffe og nipper til rosévin. Og alle kan tage hotellets elevator op til tårnets top og se ud over regeringsbyen. Washington er kalksten, hvide mennesker, monumenter, statsbygninger, museer og brede allėer og boulevarder, hvor jeg let blender ind i min strøgede, lyseblå skjorte.
Den sorte skolelærerinde trak lidt på det, men indvilgede til sidst, da to hvide elever i de blå t-shirt med “MMS” trykt på fronten som alle de andre i klassen, æggede hende til at hæve en knyttet hånd, så de kunne tage et cool foto. Hun stod foran afroamerikaneres historiemuseums skulptur, der viser, den gang i ’68 hvor to sorte løbere lavede black power-tegnet under medaljeoverrækkelsen ved OL. Da drengene havde taget billedet, begyndte hun at fortælle dem historien om 200 meter-løberne Tommie Smith og John Carlos. Men da var eleverne drønet videre.
“People is very civiliest about it. But one time one got a black eye,” svarede fyren, da jeg pegede på deres samling af mellemøstlige flag og spurgte, om de aldrig blev chikaneret? Fyren, der manglede en tand, sad i en campingstol ved fredsvagten, der har stået ud for Det Hvide Hus siden 1981. Og da jeg lod blikket glide hen over deres lille lejr, der lignede noget lavet af efterladenskaber fra en Roskilde Festival, og spurgte, hvad de gjorde om natten, nikkede han hen mod en spinkel kvinde med viltert hår og et surt udtryk i ansigtet. Hun havde overnattet der de seneste tre uger.
På Dupont Cirkel deler hundeluftere, solslikkere og paperbacklæsere rundkørslens plæner og bænke. Langs havnepromenaden i Warff-bydelen sidder folk udendørs ved de mange restauranter og spiser frokostretter, der ikke er med pomfritter. I Chinatown står en sort mand, der lugter vammelt af hash, foran en Walgreens og tikker penge og siger, at det er til barnet, han står med i en klapvogn. På rum- og luftfartsmuseet stopper drenge i alle aldre op foran rumkapslen fra Apollo 11 – og på det naturhistoriske museum klumper piger i alle aldre sammen omkring Hope-diamanten. Og på The Mall er der mennesker dag og nat, der tager selfies med Washington Monument og Lincoln Memorial i baggrunden.
64-årige mænd har ikke kondition til at gå i byen hver eneste aften i tre uger – og der er egentlig heller ikke meget, man kan lave i regeringsbyen om aftenen. Så et par gange har jeg rundet dagen af med at sidde i sengen på mit værelse, hvor wifien ikke har noget signal, og set TV og spist Oreos og drukket vin fra det lokale supermarked og zappet gennem en sendeflade med transmissioner fra retssale, gamle film skåret i tynde skiver af reklamer for medicin og advokathjælp til at søge erstatning for seksuelle krænkelser, tvshop med kosmetik og accessories og nyhedssprogrammer med overengagerede tv-værter, der stiller ledende spørgsmål til talende jakkesæt.
Pers københavnerture 