Med et enkelt blik kan du se både vild natur og betonarkitektur.

Slå mig bare, men jeg er bymenneske. Jeg er mere til kultur end natur. Det er derfor jeg har bosat mig i København. Der er naturligvis nogen, der har det anderledes. Og indtil de valgtilforordede ringer med klokken, og det sidste kryds er sat ved kommunalvalget, vil Enhedslisten fodre dig med fotos af firben og fugle fra Fælleden, indtil dine øjne flyder i vand. Men der er også en anden side af sagen. Så for at sætte billeder på den, fulgte jeg en rute fra DACs arkitektur-app rundt mellem Ørestadens perler.

Visse steder går der stadig mænd med orange veste og sikkerhedshjelme rundt i noget, der ligner gulvet på et drengeværelse, hvor børnene har fået det store LEGO-sæt. Men de fleste steder er der kommet by- og menneskeliv af den slags, jeg stemmer på. På de store gåarealer, der ligger mellem alting, sidder bedstemødre med børnebørn ved kanalernes bred og fodre ænder, og på asfalten tegner børn smilende sole og tændstikmennesker med farvekridt. På den flisebelagte sti, der snor sig op og ned gennem Ottetallets lejlighedskompleks, sidder to danskassiater i en lille forhave og spiller skak mellem livløse blomsterkrukker og en kuglegrill, der stadig står pakket ind for vinteren. I Byparken, der myldre af mennesker, går en rødhåret pige på line med bare fødder på et rødt bånd spændt ud mellem to unge træer. Og fra porten ud til den vilde natur kommer et ungt par med deres frakker under armene og skubbende på en barnevogn.

Indendørs i Copenhagen Towers er det ren wauw med planter og træer, loftlys og masser af genbrugsbeton og genbrugstræ.

Der er mange spændende bygningskomplekser at se i Ørestaden:

Bella Sky. De 75 meter høje tvillingetårne hælder 16 grader og er skævere end det skæve tårn i Pisa. Hotellet er bygget af præfabrikerede betonelementer, så hver etage tog kun 11 dage at montere.

VM Bjergets indre er et parkeringshus, og det ydre er en lille forstadsby på en stejl bakke, hvor alle har små haver på underboens tag.

VM-husene er vredet lidt, så alle beboere har naturudsigt og sol på de spidse trekantede altaner samt masser af lys i de højloftede lejligheder.

Ørestads Skole og Bibliotek er CO2-neutralt byggeri med udearealer, hængende haver, solrag og piazzaer som en gensplejsning af toscansk landsby og socialdemokratisk uddannelses- og kulturpolitik.

Når man går indendørs i Copenhagen Towers CO2-neutrale og bæredygtige hotel- og erhvervsbyggeri er det ren wauw med planter og træer, loftlys og masser af genbrugsbeton og genbrugstræ.

Københavns nye multiarena til bl.a. store sports- og koncertbegivenheder har et blidt og dynamisk udtryk og i vinduesstykkerne kan man spejlinger fra det omkringliggende byggeri, som Royal Arena skal være centrum for.

8-tallet ligner et ottetal, hvis man ser det fra luften (men hvem gør det?). På menneskeplan er det en traditionel Københavns boligkarre vredet som en klejne, så der er sol og udsigt til alle. Og op og ned gennem byggeriet går en hyggelig flisebelagte sti.

Store Magleby og Dragør er noget andet end morderne beton.

Når man har fået nok af beton og moderne arkitektur, så kan man tager til Store Magleby og Dragør.

I Store Magleby ligger der hestelort på cykelstien og kører tæt trafik på Englandsvej. Der stiger store brummende fly op over stråtækt tage og dannebrogsflag. Folk bor i lejekaserner, rækkehuse og skæve gule huse på brolagte stræder med svulmende stokroseidyl. På lystbådehavnen sidder gamle mennesker i grimt tøj under store tunge parasoller med ølreklamer og spiser stjerneskud til 200 kroner. Og på Amager museum kan du se Julius Exners bonderomantiske klassikere og Peter Carlsens nyfortolkning af et lokalkoloristisk gengremaleri.

Et familievenligt egns- og frilandsmuseum med mindestuer, bonderomantik og en god lille samling af Julius Exner-billeder (bl.a. det berømte “Besøg hos bedstefar,” der gav Amagerhylden sit navn og sin berømmelse). Her kan familier gå på stylter, klappe geder og små grise og sammen med museumsfrivillige i bondedragter prøve at vaske med vaskebræt og smørre amagermad. Museet har også fået lavet et spritnyt tredelt gengremaleri af Peter Carlsen (ham med det anti-nationslistiske “Danmark 2009”) med et collagemotiv med bygninger og ting, øen er kendt for, flankeret af en nøgen kvinde med amagernummerplade og en anden i folkedragt.