Turistkontoret i Vejle havde lukket. Det skyldes sikkert, at april ligger uden for sæsonen, men det kan også skyldes, at de ikke har nogen ting på hylderne. Der er et ”Til salg”-skilt fa Nybolig på Jacob Gades barndomshjem. Der er hverken spor af ham, folkemindesamleren Evald Tang Kristensen eller fodboldhelten Allan Simonsen på Vejlemuseerne.
Vejlemuseerne, Spinderiet, bryster sig af at være et oplevelsesmuseum, med masser af digitale virkemidler. Desværre er de digitale tilbud ret uspændende og dets fortællinger om vikinger, middelalder, industrialisering og natteliv i 1900-tallet fænger ikke og rummer egentlig ikke megen historie.
Man kan se det 2.500 år gamle moselig, der kaldes Dronning Gunhild, selvom hun ikke er liget af en norsk vikingedronning, men en simpel jernalderkvinde. På Spinderiet kan man også lære, at Vejle har haft to gode århundrede. Resten er noget skidt. I 1500-tallet voksede byen med pæn hast, men i 1600-tallet kom tyskerne og svenskerne og pesten, og så var festen forbi. I 1890’eren kom Marius Windfeld-Hansen og startede Vejle Bomuldsspinderi og på to årtier blev byens indbyggertal fordoblet. Bomuldseventyret ebbede ud i 80’erne og 90’erne.
Selvom der ikke længere spindes uld i Danmarks Manchester så er der stadig masser af tøj at få. Jeg talte en halv snes butikker med herretøj i gågadekvarteret og i det ret livløse indkøbscenter Bryggen, var der yderlige 11 herretøjbutikker. I det hele taget er gågaderne et godt indkøbssted.
De mange tøjbutikker har dog ikke nogen effekt på beklædningsstandarden. Vi sad på Restaurant Remouladen med den store panoramaudsigt ud over fjorden, marinaen og Buen og spiste en fantastisk menu med tre klassiske retter til blot 300 kr. Da jeg så rundt på alle os mænd i den fuldt optagede restaurant, tænkte jeg: ”Hold kæft, vi ligner alle sammen campister med vores gummisko og strikketrøjer”.
Vi boede på det meget billige selvbetjeningshotel BB-Hotel Vejle. Hvis man skal tilbringe en nat eller to i Vejle – og der er absolut ingen grund til at være der længere – kan det stærkt anbefales. Værelserne er store og gode, og hotellet ligger centralt. Den fri Wi-Fi og morgenbuffeten er ikke overvældende, men det er der.
Vil man opleve noget i Vejle, skal man tage ud af byen. Vi tog til Jelling og så Danmarks dåbsattest. Når man nærmer sig Unesco world heritage-område og ser de hvide rør, der markerer, hvor palisaden omkring gravområdet har været, kommer man ved første øjekast til at tænke på den slags kunst, der skæmmer alle provinsbyer og ligner noget, der fulgte med i pakken, da man fik ranlagt gågaden med handicapvenlige flisebelægning og plads til cafeborde, spotvarer og stangtøj foran butikkerne. Men når man kommer op på en af højene og ser ud over det historiske område fungerer de hvide søjler flot. Ligesom montrerne, stenene nu står i, næsten gør stenene mere sakrosankte.
I Jellinge kan man tage et smut ind cafeen Sejd og få en fadøl fra Jellinge Bryghus. Man bør altid smage den lokale bryg. Øllet fra Jellinge Bryghus er et godt billede på Vejle. En upersonlig metervareøl med en tynd eftersmag, der hurtigt forsvinder.
Pers københavnerture 