Köln er ruiner fra dengang Rom strakte sig så langt. Det er kölnervand, gode museer, pilsner i shotglas og en ærefrygtindgydende domkirke.
”Det her lover godt,” tænkte jeg, da jeg så wc-pariret. Man kan ofte bedømme et hotel ud fra toiletpapirets kvalitet, og på Hotel Callas am Dom var der trelagspapir med et diskret, blåt dybtryk med små skyr. Hvis man mener, at det handler om beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, så er det et superhotel to minuttur fra Domkirken. Men vil man gerne have et toilet, der skyller ordentligt ud, wi-fi der virker, en stol på værelset og betjening, der lægger – om ikke hjertet – så bare et eller andet i sit job, så skal man nok finde et andet sted. På den anden side er hoteloplevelser af den slags gjort af det stof, der bliver til en gode feriefortællinger.
Besøget på sennepsmuseet var gjort af samme stof. ”Museet” er en gammel sennepskværn, det står i baglokalet til en opreklameret butik, hvor man kan stå i en stram, tårefremkaldende sennepslugt og høre en hurtigsnakkende mand fortæller sennepsproduktionens og kværnens uinteressante historie.
Til gengæld er butiksmuseets i 4711-butikken en lille duftende oplevelse, hvor turister tager selfies foran fontænen, der konstant render med husets historiske parfume. ”Det dufter af mormor”, sagde min hustru. ”Her er fa’me blåt,” tænkte jeg og beundrede lyskæderne, der lysende med samme farve som parfumes neonreklamer omkransede alle varehylder, diske og kæmpemaleriet med en af Napoleons kavalerister, der giver bygningen nummeret 4711.
Selv om det er 4711, der forbindes med kölnervand og med sine ”4711”-neonreklamer er med til at lyse byen op om natten, så er der tale om et plagiat. Hjemstedet for duftvandet, der skabte begrebet eu de cologne, er Farina-House. Her har de også et lidt større butiksmuseum, hvor man kan bestille tid til en omvisning, hvor rundviseren giver dig et spray på håndledet med en let syrlig frugt og sæbeagtig duft, der ligger et sted mellem Old Spice og Rexona. På en navnevæg kan man se hvilke berømtheder, der gennem tiden har købt parfumen, der ikke er ændret på, siden den blev skabt i 1709. Udstillingen rummer gamle designflasker og flotte vægtæpper. Og den gamle bog med den hemmelige opskrift, hvor et par af ingredienserne – som man kan få lov at dufte til og forsøge at gætte – er rose, lavender og hvalopkast. Og billeder af arkivet hvor Patrick Süskind fandt stof til sin duft-seriemorder-thriller ”Parfumen”. Og gode fortællinger om fx Napolen, der brugte en flaske om dagen til at tage den værste stank og kontant have en flaske i støvleskaftet. Og selvfølgelig historien om den entreprenante charlatan Wilhelm Mülhens, der uretmæssigt tog navnet Farina, så han kunne sælge sit duftevand under falsk varebetegnelsen og som fulgte med tiden, dens modedufte og markedsføringsmuligheder og skabte 4711-imperiet.
Det største af byens mange kunstmuseer er Museum Ludwig, der rummer nyere tysk og europæisk kunst af forskellige ismer, som blev reddet fra nazisterns bål af Ludwig, Haubrich og andre samlere. Men frem for alt er der pop art af de største navne, der med letfordøjelige værker gør grin med abstrakt kunst og middelklassen i 60’erne og 70’ernes USA.
Et andet og måske mere interessant udstillingssted er Kolumba, hvor ruinerne af en kirke og moderne arkitektur er smeltet sammen til en udstillingsbygning, hvor flotte kirkelige artefakter fra 1400- og 1500-tallet spiller op mod meget moderne kunst med både spændende installationer og kedelige akvareller af den slags, der kunne blive belønnet med en plade chokolade som ugens vejrtegning på TV Lorry, og sammen skaber de et sted for refleksion, store øjne, åbne sanser og en let hovedrysten.
Köln blev grundlagt som romernes germanske hovedsæde. Römisch-Germanisches Museum er anlagt som en beskyttelse over ruinerne af romernes hovedsæde og byens arkæologiske højdepunkter. Museet har meget at byde på, men nogle af højdepunkterne som fx Dionysos mosaik kan ses fra gaden gennem museet glasfacade eller i arkaderne omkring bygningen.
Byens gamle bydel er lille, men hyggelig med snævre, brostensbelagte gader med udskænkningssteder på hvert andet hjørne. Ved Rhinen løber gader og gyder ud til Fischer markt med farverige smalle huse med hollænderfacader, et middelaldertårn og en stolt kirke lidt i baggrunden. Og når det bliver spisetid så vælg et af de hyggelige steder langs floden ved Fischer Markt. De er hyggeligere, lidt billigere og maden bedre end i kvarteret ved Domkirken.
En aften tog vi metroen over til den højre side af Rhinen for at prøve en restaurant, der blev anbefalet af en guide-app. Men tysk gastronomi er ikke værd at krydse floder for. De kan lide at være bænket langs lange træborde i store lokaler med tunge lysekroner og dårlig akustisk, hvor tjenere med svingende ølbakker giver dig en frisk 20 cl fadøl, så snart du laver en viftende bevægelse dit øl-shotglas, mens du spiser svinekød i usunde mængder med garniture af udkogte grøntsager eller syrlige salater.
På UNESCOs liste over verdenskulturarv og midt i byen ligger Kölner Dom. Går man ind på TripAdvisor og laver en hurtig word cloud på Domkirken i Köln, så bliver nogle af de fremhævede ord: Betagende, klassisk, største, fantastisk, imponerende, gotisk og must see. Hvert år kommer seks millioner mennesker til den truende smukke, snavsede, gråsorte, samvittighedsfarvede katedral for at se dens herligheder og helligheder. Blandt herlighederne er de store vinduesmosaikker, og blandt hellighederne er den rigt udsmykkede, gyldne kiste, der står og skinner bag sorte, kraftige tremmer og angiveligt rummer relikvier af de tre vise mænd fra Østerland, der gav bl.a. myrra til Jesusbarnet og gav Kölns byvåben dets tre kongekroner.
Kirkebyggeriet blev startet i prægotisk stil i 1200-tallet, blev bygget videre i 1500-tallet, lavet færdig i 1800-tallet og restaureret efter II Verdenskrigs, og valfartsstedet er præget af alle perioder. Fx har en af vinduerne moderne mosaikkunst fra 1900-tallet.
Vi besøgte Köln i december, hvor der er julemarkeder på alle byens største pladser. Julemarkeder er hyggelige steder, hvor dyre specialbutikker for en måned er forvandlet til markedsgøgl smurt ind i sukkerstads og pølsefedt. Julemarkedet am Dom er det mest besøgte i Tyskland, og man skal masse sig gennem markedsgaderne med håndværksboder, pølsesteder og gluhwein med Amaretto-udskænkningssteder. Markedet ved det gamle rådhus er lidt hyggeligere med flere af de gode, gamle håndværksboder så som børstenbindere, gørtlere, hattemagere, smykkekunstnere, bogbindere, chokoladehåndværkere, sæbekogere, fyldepenne-sælgere, glasmagere med julekugler og alle dem, der snitter alt i træ fra små julekryber til barnestore kæmpeugler til haven.
Pers københavnerture 