I en park ved nogle buske bliver en kvinde taget bagfra, og lidt derfra står en lidt flommet mand i et buskads og lurer gennem en kikkert. Ved en å er politi, ambulance og dykkere samlet ved en drukneulykke. En flok cykelryttere er styrtet i svinget på en nedkørsel. En snemand sidder på das, og udenfor står julemanden forrest i en kø af meget trængende. Og gennem bjerglandskaberne og byerne med genkendelige steder kører modeltoge og små biler rundt i det to etager og rum efter rum store Miniatur Wunderland, der er fyldt med figurer, der fortæller så mange historier, at man pludselig har brugt mange timer på det, man frygtede ville være noget barnligt eller nørdet modeljernbane-pjat.
”Skal vi ikke til julemarked i år?” havde min hustru, rent retorisk, spurgt. ”Vi har jo været i Lübeck, så skal vi ikke tage til Hamburg?” foreslog hun. Derfor stod vi en sen aften i december under den store lysende, stjerne-omkransede juleglobus og alt det andet illuminerede julepynt på Hamburgs hovedbanegård. Udenfor lå den gamle hansestad domineret med kedelig-typisk-tysk-brunkålinspireret-efterkrigs-depressions-byggeri. Og dog: Nogle af de centrale gader i den lavstammede by krydses af højbanen, og byens lange kanaler har flere broer end både Amsterdam og Venedig, hvilket giver bybilledet overraskende liv og en atmosfære, der får et ekstra pift i Speicherstadt med de røde pakhuse fra 1800-1900-tallet eller ved Nikolaifleet, hvor gamle, smalle Amsterdam-lignende bygninger går direkte ned til kanalen.
Besøger man byen om sommeren, vil man kunne finde flere farverige kvarterer med liv og personlighed.
Er man ude efter atmosfære, så kommer man ikke uden om Hamburgs red light district, St. Pauli, hvor silhuetter af Beatles-drengene pryder den LP-plade-formede Beatlesplatz på hjørnet af Reeperbahn – der er en blanding af Istedgade og Nyhavn bare med større lysreklamer – og Grosse Freiheit, hvor hystaderockens historiske kvartet spillede i den hedengangne Star Club i nr. 39.
Er man til bygninger, så er der det flotte havnebyggeri, Landungsbrücken, i betagende og brovtende art nuveau og Kejser Wilhelm II-stil. For enden af Landungsbrücken ligger bygningen med elevatoren ned til Alter Elbtunnel, hvor man i tunnelen med marmorfliser og friser med havmotiver – bl.a. en sømandsstøvle med rotter omkring – kan følge i fodsporene på havnearbejderne, der i 1900-tallets begyndelse skulle over til Steinwerder-kvarteret. Der er en frise, der markerer halvvejen, og med mindre man gerne vil se udsigten over Elben til Hamburgs uimponerende skyline, så kan man roligt vende om der. Alle turbådene sejler også fra Landungsbrücken. Og hvis man er parat til at betale 16 euro og er til kraner og industri og containere stablet i legobyggeri-stil, så er det en øjenfryd at sidde i bådens restaurant og nyde en stor tysk hvedeøl, mens man sejles rundt i Europas næststørste containerhavn. Vil man have en lille gratis rundtur i byen, så kan en tur med højbanen, Ubahn 3, anbefales.
Hamburgs største julemarked er det traditionsrige marked på Rådhuspladsen; med lyskædeoplyste opstillinger, karrusel og markedsboder, hvor hattemagere og andre håndværkere lægger sidste hånd på kreationerne, mens glühwein-duften af varm rødvin blandes med lugten af grill og fedt fra boderne med ristede pølser og med aromaen af blomster og frugter fra boden med duft-trækugler samt duften af smeltet sukker, varm jern og friskbagte vafler. I andre boder faldbydes smykker i både retro og nutidig design, farverige tørklæder, træsnitterarbejde, delikatesser, mundgodter og julepynt. Og tre gange om dagen flyver julemanden med han rensdyr og et ”HO, HO, HO!” i et kraftigt kabel hen over det hele.
Hvis man vil købe og se andet end bodernes lækre chokolader, formet som naturtro skruenøgler, eller flot udskåret og ornamenterede luksus-cigarkasser, så er byens berømte butikspassager en mulighed. Den mest imponerende er Europa Passagen og den mest romantiske – og undseeligt lille – er Mellin Passage med smukke jugend-stil-dekokrationer med søde, kønne kvinder som loftmalerier og marmorudsmykning.
Af en eller anden grund holder jeg af at besøge kirker, når jeg er på storbyferie – noget jeg ikke gør hjemme. Hamburgs kirke-seværdigheder er St. Michaelis kirken, der ikke ser ud af meget udefra, men indenfor er byget med bløde bølgende linjer, der næsten gør den organisk. Kirken har også en kedelig krypt. Den anden kirke-attraktion er St. Nikolai kirken, der til dystert minde om krigen står som en velholdt ruin. Her kan man tage en elevator op i det flotte sod-sorte og kniplings-fine tårn til en storartet udsigtsplatform. Ikke langt fra St. Nikolai kirken kan man finde Kræmmer-enkernes boliger (Kramerwitwenwohnung). Det er to bygninger med et lille tutte-nutte-hyggeligt stræde fra 1600-tallet, der mirakuløst har undsluppet alle byens ødelæggelser. Hvis man rammer åbningstiderne, kan man komme ind i en af lejlighederne, der er holdt i sin oprindelige stand.
Vi besøgte også chokolade-museet (Chocoversom). Et lille privatejet oplevelses-sted, hvor man på en rundvisning kan se og smage kakao-bønnen trin for trin på sin vej fra den friske bønne i det klistrede mælkehvide stads i den flækkede kakaoplante til indpakket delikatesse-chokolade.
Det tredje og sidste museum på fire dages-turen var det store emigrant-museum, Ballin Stadt, hvor man med teksttunge plancher, lytteposter med personfortællinger, flotte og illustrative interiørs fortæller udvandrernes historie i de oprindelige bygninger, hvor Ruslands og Nordeuropas USA-emigranter blev samlet fra midten af 1800-tallet til starten af 1900-tallet. I en af bygningerne har man genskabt en sovesal fra dengang. Og man står mellem metalsengene med de hårde madrasser og tænker: ”Aldrig har så mange drømme været samlet på et sted.”
Pers københavnerture 