“Hvad skal mene om et land og en by, hvor byens ikon er et billede med et psykotisk skrig lavet af en maler med flere mørke sider end der er farlige sidegader i Bronx?” Sådan stod jeg og tænkte på Tøyen S-station nær Muchmuseet, hvor stationen er halvhjertet udsmykket med Munckreproduktioner, og hvor en kæmpeudgave af ”Skriget” hang side om side med en socialdemokratisk valgplakat, og hvor skrigene fra de slagtede unge på Utøya stadig genlød over Skandinavien.

Ida, blændede ruder et stykke fra ground zero, Tøyen station, Gadeliv

Det udmærkede Munck museum har altid særudstillinger, hvis man vil se et bredt udsnit af Munch-malerier skal man gå på National museet. Nær Munch museet ligger et par knap så fremhævede museer. Bl.a. det naturhistoriske museum, hvor man ud over verdens ældste abe-fosil, Ida, kan se et herligt raritetskabinet med ”udstoppede”, livsfarlige fantasidyr.

Er man til de lidt skæve museer så er Oslos Miniflaske galleri sagen. Verdens største samling af miniflasker præsenteret med stor, legesyg fantasi. Her er en kilt der går op og afslører nosser af miniflasker. En pink, plysbelagt dør, hvor man med et tryk på et plastikbryst kommer ind i et bordelinteriør med flasker der referere til prostitution. Et skrækkabinet i kælderen. Og i loftet en kæmpe lysekrone, hvor prismerne er erstattet med smukke tomme mini-vodkaflasker.

Men de største seværdigheder i Oslo er Vikingeskibshuset med bl.a. Osebergskibet, der efterlader Roskilde Vikingeskibs museum som en sildebenskasse. Og så er der Ibsens hjem, og Rådhuset med vægmalerier der er storladne hyldester til bl.a. arbejdsliv af den slags der synges om i ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Og så er der min evige yndling: Vigelandsparken.

Vigelandsparken er en helstøbt oplevelse med en flot park anlagt omkring en opstilling af skulpturer fanget i – på godt og ondt – livsbekræftende positurer og handlinger. Figurerne er mænd med lidt for store muskler, kvinder med lidt for meget frodighed og børn der er lidt for havregryns-sunde ynglinge til at det er helt politisk korrekt, men det er med til at gøre det til en mind-blowing cocktail af Kunst og kitsch med stort K og langtrukkent ”scjiiich.”

Her kan man se mine Oslo-billeder på Flickr