I begyndelsen af det 1900-tallet, tre kvart århundrede før Johnny Cash trak i sit første jakkesæt eller firserne lagde stilbund for begrebet, var art nuveau/ jugendstil det nye sort. Det ligner en bøsset arkitekts drøm gjort virkelig af en nazistisk konditor og en manisk murermester. Det er pralende bygninger med kurver, figurer og ornamentik og en hyldest til æstetik og originalt håndværk. Og det er en ikke særlig arkitekturkyndig københavner, der står foran Helsinkis hovedbanegården, forsikringsbygningen på Aleksanterinkatu 44 eller en af bygningerne i boligkvarteret Katajanokka og siger: ”Wauw, hér har de sgu gjort noget ud af det!”
Er man til mere klassisk blærerøvsbyggeri så er der Uspenskin katedralen med 13 kupler med det pureste guld. Og er man til det nyere og mere seje, så er der Temppeliaukion kirken – en spartansk kirke bygget ind i en klippe midt i byen. Cool!
Helsinkis turistguide lokker selvfølgelig med masser af butikker med finsk design, men reelt har de ikke noget, man ikke kan finde i København. Vil man se lidt finsk design, så skal man – i stedet for designmuseet – gå i den Akademiske Boghandel. En treetagers lækkerbisken af en boghandel i New York–dimensioner, der er en våd drøm for alle med bladreglæde og som har et cafeteria, hvor alt er designet af Marimekko.
Den største seværdighed i Helsinki er Suumenlinna borgen – eller Sveaborg, alt efter om man spørger en finne eller en svensker. Det er et ø-fort, der matematisk set består af en ligning med Kastellet og voldene, Kronborg, Flakfortet og en ukendt faktor. Ud over det at gå rundt og se det intakte fort, så er dets historie lærerigt. I 1700-tallet var det nuværende Helsinki en lille lorteby hærget af krig, pest og fattigdom. Da svenskerne startede det enorme fortbyggeri for at have et uindtageligt bolværk mod russerne, så satte det gang i et økonomisk og kulturelt boom. Der kom masser arbejdspladser, masser af dygtige håndværkere af alle slags, masser af penge og masser af officerer med spidsborgerlig familie og finkulturelle interesser til Helsinki. Kort sagt: Et mønstereksempel på værdien af ekspansiv-iværksætter-finansøkonomi 250 år før Helle Thorning.
Fortet er også et godt ex på Sveriges fiaskoer med militære prestigebyggerier. Fortet blev anvendt tre gange. Først kom russerne. Men russerne havde i forvejen indtaget stort set resten af Finland, så fortets general overgav dem nøglerne uden kamp. Næste gang var krimkrigen, hvor et misligholdt russisk fort med gamle kanoner og vådt krudt skulle holde stand mod en blandet flåde. Efter et par døgns nytteløs bombardement mod fortet ignorerede flåden den mægtige borg, der ikke kunne skyde igen, og sejlede videre og tævede russerne. Tredje gang Suumenlinna kom i brug var under den finske borgerkrig, hvor den blev brugt som fangelejr, og over tusinde røde døde af sult, tortur og tilfældige henrettelse.
Pers københavnerture 